Casen er et eksempel på en feedbackkultur, som er forankret i en bestemt faglighed: den journalistiske. Fagligheden har indflydelse på, i hvilke sammenhænge feedback udveksles, og hvilke rammer, det sker inden for.

 

Kontekst

En interesseorganisation, der søger at påvirke samfundsudviklingen i en bestemt retning, bl.a. ved at deltage i den offentlige debat. Her står en kommunikationsafdeling med syv ansatte for drift og udvikling af organisationens hjemmeside og dens kanaler på sociale medier samt for pressekontakt. Kommunikationschefen og omtrent halvdelen af medarbejderne i kommunikationsafdelingen har journalistuddannelser – en uddannelse, hvor feedback på skriftlige tekster fylder meget.

 

Eksisterende feedbackkultur og ønske om udvikling

Feedback er en fast, men ikke skemalagt del af kommunikationsafdelingens daglige arbejde, der er præget af deadlines og udefrakommende dagsordener. En feedbacksession varer typisk fem minutter og finder sted ad hoc og når det passer ind i det øvrige opgaveflow.

Feedback bruges til at kvalitetssikre de tekster, som medarbejderne producerer. Det er oftest kommunikationschefen, der giver feedback på indhold til web og print produceret af de ansatte. Feedbacken fokuserer på teksternes sproglige og stilistiske side, vinkel og målgruppe. Passer tonen til interesseorganisationen, og rammes tekstens målgruppe?

For at feedbacken skal finde sted, skal feedbackmodtageren selv opsøge den. Jo mere feedback, den enkelte efterspørger, jo mere feedback får vedkommende. Mere systematisk, planlagt feedback finder sted under presseteamets faste møder. Her går feedbacken på fremgangsmåder i håndteringen af aktuelle pressesager.

Kommunikationschefen ser et uudnyttet potentiale for at bruge feedback i et læringsperspektiv. Feedback kunne bruges som metode til udvikling af skribenterne og af deres indbyrdes samarbejde, siger hun. Hun ser dog gerne, at ønsket herom kommer fra medarbejderne, og hun udpeger tid som en udfordring i forhold til at arbejde mere med feedback.

 

Casen set gennem modenhedsmodellen

Tager man modenhedsmodellen for feedbackkultur i brug, kan man beskrive holdningen til feedback i afdelingen som en Gennemgående positiv holdning. Mange af de ansatte kender den feedbackmetode, kommunikationschefen bruger, fra deres uddannelse. Kendskabet er udbredt og internt forankret i organisation hvad angår feedbackmetoder.

Fordi det primært er kommunikationschefen, der giver feedback til medarbejderne, og medarbejderne ikke selv er aktive feedbackgivere, vurderer vi, at der sker Nogen, men ustruktureret brug af feedbackmetoder.

Der er Intet klart mønster for, hvornår den første feedback gives: Ofte er det sidst i skriveprocessen, og nogle gange (ved presseteamets møder) efter, at skriveprocessen er afsluttet. Feedbackens fokus på sprog, stil, vinkel og målgruppe indebærer at det typisk er Fokus på færdige eller næsten færdige tekster, der er genstand for feedback.

Feedback ses desuden som noget, der udveksles mellem fagpersoner. Afdelingens medarbejdere indhenter fx ikke feedback fra modtagerne af deres tekster og har heller ikke fokus rettet mod teksternes kontekst, fx interesseorganisationens hjemmeside. Da organisationen i 2016 fik ny hjemmeside, blev hjemmesidens brugere i form af foreningen forskellige interessenter og målgrupper ikke inddraget i arbejdet, hverken til at afdække brugerbehov eller -oplevelser i relation til den nye hjemmeside. I stedet blev brugerdelen “dækket” af en medarbejder, der med en baggrund som cand.it. bidrog med sin viden om god praksis inden for website-brugervenlighed.

Afdelingens leder er som nævnt selv involveret i feedbackgivning, og tidsforbrug til feedbackaktiviteter Afsættes rutinemæssigt. Til gengæld tager ledelsen ingen tiltag til at styrke afdelingens feedbackkultur yderligere, hvilket hun begrunder med manglende medarbejderønske herom og manglende tid. Derfor må vi karakterisere det ledelsesmæssige fokus på at styrke feedbackkulturen som fraværende (“Intet” i modellen). Det sker, selv om kommunikationschefen peger på, at der er et potentiale for at arbejde mere systematisk med feedback i afdelingen og for at etablere gensidige feedbackrelationer mellem medarbejderne, så alle både får og giver feedback. Der er desuden et potentiale for at indtænke feedback i andre arbejdsprocesser end de, som har med tekstproduktion at gøre.