God feedback er aftalebestemt og struktureret. Det mål når du ved at arbejde med velbeskrevne feedbackmetoder, der gør det muligt at afstemme forventninger mellem feedbackgiver og feedbackmodtager.
Vores forslag til feedbackmetoder passer til forskellige feedbackobjekter og sammenhænge. Nogle feedbackmetoder kræver ganske lidt forberedelse og kort tid, andre kræver lidt mere. Fælles for dem er, at de kan strukturere og systematisere feedbackprocessen.
Metoderne kan tilpasses dine behov og sammenhænge, ligesom du også selv kan udvikle nye feedbackmetoder sammen med kollegaer og samarbejdspartnere.
Uanset om du bruger allerede udviklede feedbackmetoder eller selv udvikler dem, så er det vigtigt løbende at evaluere metodernes brugbarhed. Ved at gøre det, bliver det synligt, hvad der med fordel kan tilpasses fremover.
Metoden kan bruges til at få konstruktiv feedback på en hurtig måde, der både er overskuelig og nem at gå til for feedbackgiver og feedbackmodtager.
Feedbackgiver giver feedback ud fra modtagerens perspektiv, og sætter sig dermed i modtagerens sted.
Tekstfeedbackspillet er et brætspil til feedback på tekster. Spillet sikrer et effektivt tidsforbrug, hvor alle kommer til orde og får lige meget feedback.