Workshop for medarbejdere om feedbackkultur på arbejdspladsen

Målgruppe

Workshoppen er målrettet medarbejdere, der praktiserer feedback som en del af deres daglige arbejde og som ønsker at udvikle deres feedbackpraksis, både på et individuelt og på et kollektivt/organisatorisk niveau.

Læringsudbytte

Workshoppens deltagere vil få

  • etableret en fælles referenceramme for arbejdet med feedback
  • lejlighed til at dele viden med hinanden om feedbackpraksis
  • konkrete ideer til feedback samt en oversigt over ressourcer
  • indblik i hvorfor feedback er et effektivt redskab i forskellige sammenhænge
  • et refleksionsværktøj, der kan inspirere til udvikling af organisationens feedbackkultur.

Varighed og forløb

Workshoppen varer fra to timer til en halv dag. Den vil lægge op til en høj grad af rammesat deltagerinvolvering for at fremme vidensdeling og fælles refleksion.